INTRO: Bliv tryg ved at bruge europæiske AI tjenester i dit arbejde (let øvet/begynder)
Er det virkelig muligt at sige farvel til big tech uden at lukke døren til gode AI-værktøjer? Ja, det er det, og på denne aften med Kreds 2 får du både et overblik over de mest interessante europæiske alternativer til ChatGPT og en guide til at komme i gang.
Vi ser eksempler på, hvordan kommunikatører, journalister og visuelle bedst arbejder med Le Chat fra Mistral, Lumo fra Proton, chat.dk og billedgenereringsværktøjet FLUX.
Du får en fornemmelse af fordele og svagheder. Og så får du den helt ærlige vurdering af, hvor gode værktøjerne er til at løse vores opgaver, hvilke fejl, vi skal være opmærksomme på, og hvad prisen er for at lade sig skille fra big tech.
Kort sagt, bliv klædt på til at skifte til mere sikre og etiske europæiske alternativer til de gængse værktøjer, som ChatGPT m.fl.
Vi arbejder på let øvet/begynder-niveau.
Det får du med hjem:
- Introduktion til værktøjerne Le Chat fra Mistral, Lumo fra Proton, chat.dk og billedgenereringsværktøjet FLUX.
- Tips til dit arbejde med ideer, tekster, billeder og grafik
- Vi vender fordele og ulemper ved værktøjerne
- Vi ser på fejl/hallucinationer, fejlgruber m.m.
- Vi kommer også ind på Deep Fake og aktuelle sager.
- Gode prompt-teknikker
BEMÆRK: Når du har tilmeldt dig kurset, skal du venligst installere de fire værktøjer, som er nævnt ovenfor, og oprette dig som bruger, inden du kommer til kurset, så vi ikke spilder kostbar tid på det på selve kurset. Find links nedenfor.
Vi skal nå igennem meget på de ca. 2 timer, vi har til rådighed. Vi bruger med andre ord IKKE tid på teknisk support på selve kurset.
Opret derfor venligst en gratis konto til:
(fokus bliver på Le Chat og Lumo. Men de to andre tjenester bliver også kort berørt.)
- franske Le Chat via https://chat.mistral.ai/
- schweiziske Lumo https://lumo.proton.me/
- danske chat.dk (https://chat.dk/)
- tyske billedgenereringstjeneste FLUX (https://playground.bfl.ai/)
Underviseren til at guide dig igennem det nye terræn er selvstændig AI-rådgiver Christian Made Hagelskjær. Han arbejder med tryg brug af AI til vidensarbejde, og har tidligere været Nordjyskes AI-redaktør.
Vi holder en pause undervejs, og får en sandwich og drikkevarer.
Tid og sted
Det sker den 4. maj 2026 kl. 17:00 til 20:30 i BusinessHouse, Jernbanegade 23, 4000 Roskilde.
BusinessHouse ligger 3-5 minutters gang fra Roskilde station. Der er gratis parkering inde i gården, for dem, der kommer i bil eller på cykel.



